close
Et kig på en kunstner: Dizzy Wright

La’Reonte “Dizzy” Wright er en ung Las Vegas rapper, der med sit enestående flow og sin alsidighed, har formået at skrive sit navn i hiphoppens sten på utrolig kort tid. Med numre der rammer stort set alle rappens afgreninger, fra laid back weed-rap til up-beat “in-your-face” blære-rap, så byder Dizzy Wright på det hele.

“I used to complain about not having shoes // Until i seen a man with no feet” –

Dizzy – “Can I Feel This way”

Den unge Las Vegas rapper blev i 2011 del af rapperens Hopsins uafhængige pladeselskab Funk Volume. Efterfølgende har han været fast inventar på deres forskellige Funk Volume Cyphers, og han optræder flittigt som features på de andre af gruppens artisters plader. På disse numre viger han mere til den typiske dope-rap, men gør det overordentligt velfungerende, som f.eks. på nummeret “Hotel Strippers” sammen med Jarren Benton, som også er artist under Funk Volume.

Men selvom Dizzy fjoller den af med numre som “Hotel Strippers” og “BTT (Bounce them titties, red.)”, så gør han sig også i numre som er as real, as real can be. Numre som “Killem With Kindness” er ægte soul-searching, hvor der virkelig kigges indad, og der snakkes om hans forhold med sin datter, og hvordan han selv opvoksede med kun sin mor. Nummeret handler om hans image, og hvilken slags menneske han ønsker at være i hans fans øjne. I det hele taget fokuserer Dizzy meget på at være en inspirationskilde. Han vil ikke slynge efter andre rappere, men vil hellere blot smile til hatersne og “kill them with kindness”.

Begge sider af samme mønt, som udgør den talentfulde rapper, er at finde på hans nye plade “The Growing Process”, som han netop er vendt hjem fra tour med. På albummet finder man både kendte kunstnere som Tech N9ne, Big K.R.I.T og selvfølgelig alle hans Funk Volume kammerater: SwizZz, Hopsin og Jarren Benton. Klart et lyt værd!
dizzy-wright-growing-process
Numre du bør tjekke på The Growing Process:

Higher Learning / God Bless America (feat. Big K.R.I.T, Tech N9ne & Che’le) / Floyd Money Mayweaher

 

3 Friske Interviews: Kanye West, ASAP ROCKY & Tyler, The Creator

Følg Lord Siva Backstage Til Roskilde Festival + HUMMEL x ROSKILDE Kollektion