close
ANMELDELSE: Karl William – Placebo

ANMELDELSE: Karl William – Placebo

I 2014 blev der sunget ”Der er kun få ting som der rammer perfekt”. Det gjorde Karl William’s EP Døende, men hvordan klarer han det når han for alvor står på egne ben med sit debutalbum på 10 numre og en titel så dyb som Placebo. Vi har anmeldt Karl’s humørsvingende univers.

Der er sket meget i Karls liv siden han udgav nummeret Kostumeramt på Youtube. Han er nu blevet et navn og musikken har groet med årene. Han er blevet mere sikker i sin stemme og det er noget man virkelig kan høre på den nye plade. Specielt på første nummer Indtro hvor man virkelig lægger mærke til at Karl har blod på tanden. Der er punch på og Karl er klar til at smide sit nyt album i ansigtet på dig. Desværre halter det lidt på andet nummer Ensom Feat. Heimdals Sidste Vogter (Bedre kendt som KIDD). Et meget dystert tungt nummer som havde gjort sig bedst til at være et Heimdals Sidste Vogter nummer. Nummeret er lidt for koldt og tungt til pladen. Man kan dog trøste sig med det lækre omkvæd.

Efter det kommer titelnummeret Placebo – en 6 minutters fortælling om at have humørsvingninger og ikke rigtig vide om man er glad eller ked af det. Dette track er virkelig et boost og et nummer du burde sætte på replay. Karl har fået skabt en speciel lyd og tiden for et album kunne ikke være mere perfekt. De 10 numre giver dig en rejse igennem hans hjerne og følelser. Produktionen af tracksene giver en god sammenhæng, der guider dig smukt igennem albummet og Karls stemme flyder over de lækre stille synths og kicks. Hvis man kigger på Karls EP Døende var der flere tracks jeg ville smide på min playliste, men med Placebo er det noget andet. Her synes jeg numrene lyder bedst når man hører hele sammensætningen. Det tror jeg også er meningen med Karls musik. Han skal ikke være en hitmager, han skal få dig til at lytte efter og nyde albummet. Sådan passer hans musik bedst. Sæt dig ned, sæt albummet på og tag dig ro og tid til at høre albummet i sin helhed.

10 stilsikre til sommeren for under 800,-

Inspiration Til Boligen: Skateboardlamper